En oplysningsmand i Orienten

Danmarks koloniale fortid har i de senere år fået stor opmærksomhed, ikke mindst i faglitterære udgivelser. I flæng kan nævnes fembindsværket Danmark og kolonierne og den roste gymnasieundervisningsbog Danske kolonihistorier – fra sukkerrør til Skipper Mix. I den offentlige debat har megen opmærksomhed været rettet mod den danske deltagelse i den internationale slavehandel, mens mindre spektakulære sider af den koloniale fortid er gået under radaren. At koloniernes historie kan belyses fra mange vinkler og gennem detailstudier af tidligere upåagtede aktører, vidner udgivelsen Videnskab, oplysning og historie i Dansk Ostindien. Udvalgte skrifter af Henning Munch Engelhart (1757-1791) om. Her præsenteres en enkelt dansk-norsk stemme gennem efterladte skrifter, der viser tænkemåder og afspejler aktiviteter, som de tog sig ud i slutningen af 1700-tallet for en dansk-norsk mand i kolonien Tranquebar på Coromandelkysten i det sydøstlige Indien.

Henning Munch Engelhart var ud af en norsk præstefamilie og drog til København for at studere teologi, mens han sideløbende – efter al sandsynlighed – syslede med matematik og astronomi. Efter sin teologiske embedseksamen blev Engelhart i 1785 skibspræst på et handelsskib, der sejlede til Kina. Under et længerevarende ophold i Malacca lærte han malajisk af en lokal malajisk lærer, og da han to år senere kom tilbage til København, lavede han på baggrund af sine studier en kombineret dansk-malajisk ordbog og vejledning til rejsende, herunder en parlør.