Børnene betragter de voksne, som for dem at se bestemmer, hvordan familien og verden er indrettet. De suger indtryk til sig, tager form som individer og bliver selv voksne. De undrer sig over, hvordan det blev, og ser tilbage på barndommen. Meget ved familiestrukturen er ændret. Børn er inddraget på en ny måde. Men erindringen virker som altid. Vi søger altid oprindelsen dér.

Lee Isaac Chung (f. 1978) er andengenerations koreansk-amerikaner. Han sprang fra studiet på Yale – og skuffede sine forældre – fordi han ville lave film i stedet for at gøre nytte ved landbruget. Han debuterede markant med Munyurangabo (2007), en besværgende semidokumentar om, hvordan hutu- og tutsi-børn i Rwanda kunne blive venner og gøre fremtiden bedre. Chung havde mindre held med de næste to film. Nu har han lavet Minari, som sammen med Chloé Zhaos Nomadland (se WA 5. marts), en anden film af en asiatisk amerikaner, er favorit til årets Oscar for den bedste spillefilm.