Debat. Weekendavisens dækning af den danske deltagelse ved VM i Qatar er mere holdning end journalistik.

VM i Qatar skal vurderes på fakta, ikke holdning

De sproglige billeder og metaforer stod i kø, da Weekendavisen sidste uge satte stort fokus på afholdelsen af VM i Qatar næste år. Voldsomme billeder og dramatiske beskrivelser af »blodbold«, den »vammelkonstruktive ånd« og »feudalherrerne« fylder en artikel, der får de sproglige fugle til at synge højt – som så ofte før i Weekendavisen. Desværre er der ikke samme kvalitet i journalistisk grundighed, da artiklen er stort set uden dokumentation, nysgerrighed og nuancer. Ja, faktisk burde artiklen »Sportsvask ved 45°« stå på debatsiderne, da den ubetinget var personlig holdning og debatindlæg snarere end journalistik.

For en god ordens skyld: DBU har ikke været med til at give VM-værtskabet til Qatar. Beslutningen er truffet i et lukket rum i FIFA i 2010. Hvis DBU havde kunnet stemme, havde vi stemt imod. DBU er imod at afholde VM i Qatar. Det er forkert i forhold til bæredygtighed og på grund af migrantarbejdernes forhold, der er under al kritik.

DBU er imod boykot af VM i Qatar, fordi vi mener, at det gør større forskel at lægge kritisk pres på Qatar og på den måde skabe forandringer for blandt andre migrantarbejderne. Og fordi vi mener, at en boykot bør besluttes af Folketinget og omfatte andet end bare et fodboldlandsholds deltagelse til en VM-slutrunde.

DBU har siden 2016 arbejdet med kritisk dialog og pres på Qatar for at skabe forandringer, blandt andet for migrantarbejdernes forhold. Vi har rejst debatten i UEFA og FIFA og besøgt Qatar ad flere omgange. Vi har samarbejdet med fagbevægelsen og Amnesty om at presse på de rette steder. Og vi har bidraget til de små fremskridt, der er sket, blandt andet indførelse af mindsteløn, rejsetilladelse og afskaffelse af det såkaldte kafala-system, der fastholder migrantarbejderne i slaveagtige forhold. Fagbevægelsen og Amnesty International anerkender de »små sejre i helvede«, som overskriften lød på Weekendavisens interview med Amnestys generalsekretær, Trine Christensen, sidste år.

Alle de nuancer er væk i Weekendavisens seneste korstog, der paradoksalt nok virker lige så fanatisk som styret i visse arabiske lande. Skribenterne anklager FNs arbejdsorganisation, ILO, for at være bestukket af Qatar, fordi de har fået kontorer i landet – netop for at kunne have tæt overvågning af forholdene dernede. Skribenterne får også reduceret en helt officiel FN-organisation til et »fagligt organ for arbejdsmarkedsspørgsmål«. Jeg har selv deltaget i forhandlinger i ILO om Qatar og genkender slet ikke WAs vinkel på ILO som et bovlamt, ukritisk eller i øvrigt ubetydeligt »fagligt organ«. Tværtom. WA fremhæver også en måling, der viser, at 44,4 procent af danskerne støtter en boykot, men forholder sig ikke kritisk til, at danskerne ikke samtidig blev spurgt, om de gik ind for en kritisk dialog. Dermed blev meningsmålingen sort-hvid og uden nuancer – og på den måde passer den jo fint ind i WAs perspektiv på sagen.

Da landstræner Kasper Hjulmand i en række interviews har talt nuanceret og længe om den svære debat om Qatar og om behovet for, at det ikke må blive et hold af trænere og spillere, der skal tage stilling til boykot eller ej, bliver han nedsablet med ord som »fejhed« og »postkoloniale lektier«.

DBU vil ikke forsvare forholdene i Qatar. Tværtimod har vi i fem år arbejdet aktivt for at forbedre dem igennem pres, kritik og dialog. Nu vokser presset, da flere europæiske lande går med – og kritikken fra fodboldfans over hele Europa også tager til. Det er godt, det er positivt. Debatten er god. Lad os tage den på et fagligt og faktuelt grundlag. Og overlade fanatisme og ensidige argumentationer til andre.