Det er et vi, der taler

I 2018 og 2019 udgav Carsten Jensen på under et år tre små bøger med essayistisk prosa inddelt i korte, nummererede afsnit. Nu udkommer så Bjælken i mit øje, en fjerde, noget længere bog i det, Jensen i epilogen kalder en »kvartet«. Det kunne indikere et samlet, fuldendt hele, et færdigt værk, men det er nu ikke det indtryk, læsningen giver; projektet virker hverken afsluttet eller afslutteligt.

Jensen skriver som en, der er nødt til det. Skriften er en måde at fordøje verden på – indtryk og erfaringer fra det levede liv flyder sammen med indtryk og erfaringer fra litteraturen, filosofien og kunsten i forsøget på at skabe mening ud af det kaos, der er den senmoderne virkelighed. Den flyder frit associerende over siderne, nogle gange tydeligt præget af sorg eller indignation, nogle gange mere tørt og cerebralt.