Opfindsomhed. Den britiske videnskabsjournalist Matt Ridley om, hvorfor innovation er nødvendigt, hvorfor Kinas entreprenante virksomheder vil blive stækket, og om, hvorfor EU bremser for enhver form for nytænkning.
Frihed er det bedste guld
I oktober rangerede den kinesiske forretningsmand Jack Ma med en formue på 380 milliarder kroner som landets rigeste borger. Den 56-årige stifter af Alibaba og Ant, Kinas svar på Amazon, har været en af drivkræfterne bag det seneste årtis eksplosive vækst i den digitale økonomi. Dette innovative drive har gjort Kina til global leder inden for e-handel og lån til den menige borger.
Men efter Jack Ma i slutningen af oktober holdt en tale, hvor han kritiserede de finansielle myndigheder, og den politiske ledelse reagerede vredt på den succesrige moguls kritik, har situationen ændret sig. Ma er ikke længere Kinas rigeste borger. En planlagt børsnotering er blevet aflyst, konkurrencemyndighederne har indledt en efterforskning af hans virksomhed, og den kinesiske nationalbank har foreslået nye konkurrenceregler, som især vil ramme Ant. Derfor er værdien af Mas aktiver faldet brat, og han har siden sin tale holdt en lav profil.
Del: