Kommentar. Thomas Vinterberg er på listen over de fem bedste filminstruktører. Han fortjener det ovenikøbet.
Vinterbergs virkelighed
Mandag offentliggjorde AMPAS, det amerikanske filmakademi, sine kandidater til årets Oscars. Thomas Vinterbergs Druk – som i udlandet hedder Another Round – var blandt de fem film i kategorien Best International Feature. Det var ventet. Det kom derimod som en overraskelse, at Vinterberg blev nomineret i kategorien Best Director. Det er aldrig før sket for en dansk instruktør.
Vinterberg har været en stjerne fra begyndelsen. Måske ikke helt tilbage fra De største helte (1996), som ellers kom udmærket fra start, men i hvert fald siden Festen, som på én gang lancerede Dogme 95-konceptet og væltede Cannes over ende i 1998. Festen var Dogmefilm nr. 1. Vinterberg vågnede ligesom lord Byron og opdagede, at han var verdensberømt.
Del:


