Selv en rutineret bilist, rolig som klintekongen bag et rat, kan komme faretruende tæt på en tur i rabatten, og for mig skete det præcis, da min aarhusianske hustru på en tur ind ad Frederikssundsvej benævnte omgivelserne »Vestegnen«. Værre endnu: Hun tillod mig ikke engang en tur i tovene, før hun satte næste uppercut ind, netop som vi rundede Brønshøj Torv: »Jeg kan faktisk ikke kende forskel på Københavns forstæder. Hedder det Islev herude?«

Da jeg havde fået styr på tungebånd og speeder igen, var vi nået til min gamle skole på Rødkildevej, og jeg udpegede Tobakshuset for hende: Derinde, på førstesalen af den lille murstenskiosk med teglstenstag, voksede Brønshøj- og landsholdslegenden Per Røntved op. Han gik på min skole før jeg, og hans forældre solgte mig mine første Marveltegneserier. »Det er danmarkshistorie, lige der,« prøvede jeg, og hun så distræt på den slidte bygning, i hendes øjne endnu en generisk kiosk i et langstrakt københavnsk suburbia, der metastaserer sig halvvejs til Fyn, og jeg gav op og trillede videre indad mod den stenbro, der er blevet mit hjem.