Det næste kapitel. Ugens gæst har brudt grundreglen for et exitprogram: Narkomaner skal væk fra deres pushere, bandemedlemmer skal fjernes fra deres brødre, men Ida Auken er igen i armene på sin egen afhængighed. »Jeg er tilbage, fordi jeg ikke kan lade være,« siger hun.

Ida Auken er tilbage i armene på sin afhængighed

Ida Auken fremstår både skrøbelig og skælvende, da hun møder vært Hassan Preisler.

»Tak!« udbryder politikeren, da han fortæller om sin observation. »Det betragter jeg som en kompliment!«

Sådan har hun ellers ikke altid svaret, for sårbarheden var en klods om benet, der sinkede hendes stræben efter at gøre en forskel.Da unge Ida Auken gjorde oprør mod sin dedikerede mor og sin kloge far, var det ellers ved at være lad.

»Jeg havde brug for at rokke med ørerne, så jeg blev ligeglad, gik op i pop og håndbold, Madonna og Beverly Hills.«

I dag konsulterer hun dagligt sin indre sofadronning. »Har jeg husket at være doven og uengageret?« spørger hun.

Oftest giver hun sig dog at meditere, læse noget af Kierkegaard eller løbe meget en lang tur, når hun skal slappe af. Men det sker, at sofadronningen får det sidste ord, og så er det, at Ida Auken husker, at hun faktisk godt må sige »nej, tak« til det hele.