Guddommelig arrigskab

Vrede er en universel følelse, som potentielt kan lægge planeten øde. Ethvert barn har prøvet at blive så oprørt over sine forældres uretfærdige krav, at raseriets kogen gør alt andet i verden blegt og ligegyldigt. Og alle voksne ved, at et barns vrede kan indeholde så megen destruktiv energi, at sund fornuft og søde ord er forspildte. En eliminering kan kræve helt særlige erfaringer og redskaber såsom listig mormormagi.

Sådan et ustyrligt raseriudbrud er det genkendelige udgangspunkt for Pernille Carstens’ og Sussi Bechs ambitiøse billedbog Telipinu og vreden, der genfortæller en indsigtsfuld myte med eviggyldige og specifikke kulturhistoriske perspektiver. På det almene niveau genkendes beretningen om den halvstore dreng Telipinu, som er udstyret med et heftigt temperament og ikke kan forliges med sit fædrene ophav og sin identitet. Drengen bliver især urolig af menneskelig støj, og i ren og skær frustration stikker han af fra sin familie for at få fred til at pleje sin belastede psyke.