Regnens førsteelsker er blevet træt af regn. Digteren Søren Ulrik Thomsen sidder i sin lejlighed oppe under taget i Bartholinsgade og ser den sile ned, dag efter dag. Ordet »regn« er et af de hyppigste i hans digte, hvor det ikke har været opholdsvejr mange gange siden hans debut i 1981. Når manden bag digtet »Ode til regnen« bliver forstemt over den kronisk inkontinente dryppen, er der noget galt. I Botanisk Have rundt om hjørnet står træer og buske på kanten til at springe ud, græsset vokser. I februar. Mindst en måned for tidligt. Vi bor nærmest i et andet land.

»Jeg elsker vinter, mørke og kulde,« siger han.