Reolernes kamp

Tidspunktet er tilfældigt valgt, men lad os tage 1907. Stedet er grænsebyen Vamdrup, der efter tabet af Sønderjylland er blevet knudepunkt mellem Danmark og Tyskland. En lille driftig stationsby sydvest for Kolding med mange tilflyttere på grund af jernbanen og toldvæsenet. Småbøndernes og arbejdernes børn går i den offentlige skole, så tit forældrene kan undvære deres arbejdskraft, de bedre-stilledes børn undervises på den private realskole. Kvinder holder sig i baggrunden. Der er endnu 13 år til vedtagelse af biblioteksloven, hvor staten med lovbunden finansiering af folkebiblioteker begynder at tage sin demokratiske forpligtelse til at »udbrede kundskaber og almindelig oplysning« alvorligt.

Boghandler Sand i Østergade sidder i sit bag-lokale og er med to slags blæk ved at renskrive cirkulationslisten for Vamdrup private Læseforening. Det er et bogfællesskab, hvor medlemmerne for et fast kontingent kan følge med i den nyeste litteratur. Denne dag skal listen limes fast på omslaget til Georg Brandes’ netop udkomne erindringsbog Levned. Et Tiår. Stærke sager på en missionsk egn, men den ugudelige opvigler er ikke til at komme udenom i årets boghøst, der også tæller Jeppe Aakjær, Herman Bang, Vilhelm Bergsøe, Carl Ewald, Sophus Bauditz, Henrik Pontoppidan og Andersen Nexø. Nogle af læseforeningens medlemmer forventer, at også det kontroversielle er med.