Kommentar. På ti år er antallet af folkebiblioteker faldet drastisk, og folkeoplysningens sidste bastion er udvandet af underholdning.
»Har I en bog om bibliofobi?«
Indimellem oplever man noget af det smukkeste. Som den forsommerdag, hvor jeg for fire år siden trådte ind på Marsh’ Library i Dublin. Et 300 år gammelt bibliotek med lige så gamle reoler af eg og med en dyb duft af bøger.
Og sommetider er man så ved at få spat. Spat er enten et mineral, som i feltspat, eller også er det en hestesygdom. Begge dele står i Ordbog over Det Danske Sprog. Man kan bare smutte ned på det lokale folkebibliotek og spørge bibliotekaren, om han ikke vil vise én, hvor den står. Men det er så her, at man får spat. Figurativt, altså. Man bliver frustreret, grænsende til vanvittig.
Del: