Magt. Facebook har en liste over synspunkter og navne, der ikke må nævnes.

Det er helt normalt

Internettet er et mærkeligt sted. Det forskubber langsomt og umærkeligt vores vaner, så ting, der bare for kort tid siden ville være helt bizarre, pludselig fremstår som normale. Det er ikke sært, at verdens rigeste tissemand Jeff Bezos ikke kan have sin sms-konto i fred, men må finde sig i at blive hacket og få sine glade kønsdele på tapetet i amerikansk tabloidpresse. Det er heller ikke sært, at en storpolitisk bandit som Saudi-Arabiens kronprins Muhammad bin Salman mistænkes for at stå bag. Han kunne måske godt tænke sig, at Washington Post – som Bezos har købt som en art accessory til Amazon – skrev lidt mindre kritisk om landets mærkelige politiske påfund.

Vi er også blevet vant til, at Facebook i stigende grad bestemmer, hvad der må siges i den offentlige debat. Nu har jeg aldrig kunnet forstå, hvorfor man skulle have lyst til at bruge flere timer om dagen på at opdatere sig på selfies og billeder af, hvad ens venner spiste i går aftes, men man må konstatere, at store dele af befolkningen får deres seriøse nyheder som indstik mellem opdateringerne om, hvordan vennernes katte har det. Det må de jo selv om.

stjern
(f. 1957) er professor på Aalborg Universitet København og har skrevet fast i Weekendavisen siden 1994 om filosofi, idehistorie, politik, litteratur, etc. Redigerede KRITIK fra 1993-2013. Har bl.a. skrevet Hadets Anatomi om Ex-Jugoslavien og Adskillelsens Politik om multikulti, begge med Jens-Martin Eriksen; Kritik af den negative opbyggelighed med Søren Ulrik Thomsen, Tal en tanke med Vincent Hendricks, MEN - ytringsfrihedens historie i Danmark med Jacob Mchangama. På engelsk har jeg publiceret disputatsen Diagrammatology og Natural Propositions om den amerikanske filosof Charles Peirce. Har redigeret Kampen om disciplinerne og Kortlægning af dansk humanistisk forskning med David Budtz Pedersen.