Et day job for kirsebærtræet

Den er så renfærdigt og udspekuleret nuser, Rasmus Nikolajsens Barnevognshaiku – lillebitte, 110 x 135 millimeter, bleglysegrønt hardcover, den lange titel knækket i tre dele på forsiden, »BARNE/ VOGNS/ HAIKU«, over en lille hvid barnevognskontur. Bagsideteksten lyder, højst u-Nikolajsensk: »Smukke, enkle digte skrevet på barnevognsturen. Om det allerstørste: et nyt liv, set gennem de helt nære sansninger.«

Hvis jeg ikke kendte og elskede og havde totalanmeldt Rasmus Nikolajsens 20 år gamle og nu ti små vidunderlige bøger store forfatterskab, tror jeg ikke, jeg umiddelbart ville have næret tillid til sådan en ekstremt nuser bogs poetiske kvaliteter. Men som en selvfølgelighed nærede jeg den tillid, og selvfølgelig blev tilliden honoreret af bogens i alt 41 numerisk regelrette – 5 + 7 + 5 stavelser – haikuer. Her er tre utroligt fine i særgenren »Naturreplikker«, henholdsvis natur-internt, fra natur til menneske og fra menneske til natur: