Der kan meget muligt komme en effektivt nervepirrende film ud af Den tavse patient – Alex Michaelides har da også en baggrund som både psykolog og manuskriptforfatter. Man kan simpelthen se scenerne for sig, med brudstykker fra den inkriminerende dagbog, der spiller en vigtig rolle i bogen, i voiceover. Her er alle de typiske elementer: en rødhåret, spinkel, psykisk skrøbelig billedkunstner, hvis lige så kreative mand er hende utro, bizarre besøg hos white trash-slægtninge i den billige ende af Cambridge, masser af barndoms­traumer og dybe svigt, eksotiske psykiatriske patienter, et blodigt og uforklarligt mord og selvfølgelig lurende mænd i skyggerne.

Fortællerstemmen tilhører kriminalpsykologen Theo Faber, som er sygeligt optaget af at få kunstneren Alicia Berenson til at tale igen. Hun har efter det brutale mord på hendes mand, Gabriel, været tavst indesluttet, sandsynligvis psykotisk. Og Faber skyr intet for at nå sit mål, faktisk omskaber han meget hurtigt sig selv til uforfærdet noir-detektiv i sin jagt på sandheden bag Alicias tavshed – og bliver overraskende ofte slået ned. En nogenlunde kvik læser vil ret tidligt begynde at tvivle på hans gode hensigter, og der er da heller intet bedre end en upålidelig fortæller. Den tvistede terapeut er også en herlig figur, men det kan gøres med en del mere humor og finesse end her.