Konfucius’ liv og tanker har haft lige så stor betydning i Østasien, som Jesus, Platon og Buddha har haft i andre kulturkredse. I Kina var Konfucius en central del af pensum til de embedseksaminer, der gav adgang til ansættelse i det kejserlige bureaukrati helt op til 1905. Viden om Kinas meritokratiske system nåede til Europa, hvor det inspirerede oplysningstænkere til at reformere kongehusenes nepotistiske statsadministration og søfartskoncerner til at indføre eksaminationssystemer, der endnu eksisterer om end i omkalfatret form.

Op gennem det 20. århundrede er Konfucius, der generelt er blevet opfattet som systemets konservative fortaler, blevet fordømt af kinesiske revolutionære og politikere som undertrykker af kvinder, kreativitet og økonomisk udvikling. I de senere år, hvor Folkerepublikken har oplevet voksende stolthed over egen kulturtradition og bevægelse i autoritær retning, er Konfucius atter blevet allestedsnærværende i form af fjernsynsprogrammer, selvhjælpsbøger, statuer, danseforestillinger og forsøg på kultureksport via Konfucius-institutter. Men hvem var Konfucius, hvad var hans tanker, og hvordan opnåede de så stor betydning? Det forsøger oversætter Bent Nielsen og forlaget Multivers at opklare med oversættelsen af et af verdenshistoriens hovedværker, Konfucius: Samlede samtaler.