Boganmeldelse. Om stil giver med sine nedslag fra otte værker af Jørgen Leth læseren en fin og oplagt prisme at forstå forfatterskabet igennem. Alligevel er det svært ikke at længes efter mere nyskreven tekst.
Genbrugsguld
Det er ikke undsluppet min opmærksomhed at stilbevidste kvinder (og dem er der heldigvis mange af) går i byen i omfangsrige lette sommerkjoler og sneakers, som regel hvide. Jeg kan enormt godt lide at se kvinder med høje hæle. Det er rent sprog. Men sneakers og kjole demonstrativt til premierer og fester. Det er da et tegn på munterhed og oplevelyst.«
Sådan lyder de sidste linjer i smukt turnerede SNEAKERS, der er første tekst i Jørgen Leths nye/gamle bog Om stil. Vi starter ved Leths egne Maison Margiela lyseblå sneakers uden snørebånd, bliver taget videre til Adidas versus Nike, broderfejden mellem Adidas og Puma i Berlin, Europa versus USA, videre til Crocs-sko, der går gennem strandsand i Nordhaiti for så at slutte ved sommerkjoler i København.
Del: