Nytårsessay. Vi fik sovet godt og længe og spist og drukket i året, der delte folket midtover: de gode og de grusomme; maskere og antimaskere; Mette-fans og Mette-hadere; introverte og ekstroverte, unge og gamle. Talerne var gode og rigelige, og Inger Støjberg sagde noget åndet på jysk.
Annus horribilis
Det er først i februar, og der er fest. Folk stuver sig sammen i en stor lejlighed; skulder ved skulder ånder de på hinanden og elsker det; sveden perler; jakkerne ryger af; damer med bare arme. Storbritannien forlod EU den 31. januar, og enigheden er stor: De er pisseirriterende, de briter. En festklædt kvinde geråder rundt med opspærrede øjne: »Er I overhovedet ikke bekymrede over det i Wuhan?« skingrer hun og siger, at hun er historiker, men alle kan høre, at hun bare er bims.
»Wuhan? Skal vi have Wuhan til middag?«