Musikstatus 2020. Pandemien gik hårdt ud over livemusikken i det forgangne år, men heldigvis blev musikerne ved med at indspille og udsende musik – meget af det ligefrem godt.
Den bedste musik fra 2020
2020 bød ikke på et afgørende nybrud på nogen fronter på samme måde, som der ikke var tale om en dominerende trend. Det myldrede til gengæld med god musik i alle tænkelige genrer, og man skulle både stå tidligt op og gå sent i seng, hvis man blot tilnærmelsesvist skulle nå at lytte til det hele.
Et fælles vilkår var naturligvis den stadigt pågående pandemi og de dertil hørende restriktioner, som ramte livemusikken hårdt. Hele branchen bløder, inklusive arrangører, scene- og lydfolk, og hvem der ellers er del af koncertscenen, så vil man støtte de betrængte musikere, bør man købe deres udgivelser fysisk, da der som bekendt næsten ingen penge er i streaming.
Del: