Det er en kendt sag, at mange små forlag kører på ildhu, fondsstøtte og frivillig arbejdskraft. På den ene side giver det en frugtbar frihed til at løbe risici, som større forlag ikke tager sig råd til, og bringe læserne oversete klassikere og nye stemmer fra hele verden. På den anden side rummer det også de faldgruber, der er forbundet med aldrig helt at have tid og penge nok.

Det lille, men vågne forlag Silkefyret, der i foråret ramte klingende rent med bolivianske Liliana Colanzis særegent gode noveller i Vores døde verden, rammer for eksempel skævt med en dansk udgave af engelske Lisa St. Aubin de Teráns snart fyrre år gamle debutroman, Husets vogtere. Og frustrerende nok er forlægget ikke problemet. Tværtimod er denne delvist selvbiografiske roman om purunge Lydia Sinclair, der flytter med sin venezuelanske mand til hans forfaldne slægtshacienda i Andesbjergenes skygge, fortalt med billedstærk sanselighed, og den er gedigent god, litterær underholdning.