Barndommen er fast ingrediens i børnelitteraturen, men ikke alle barndomsskildringer er for børn. Det er Tove Ditlevsens forfatterskab om noget et bevis på, for Ditlevsen er både kendt og kanoniseret for sine nådesløse billeder af barndommen. Hvad enten formen er erindring eller fiktion, bærer værkerne vidnesbyrd om fattigdom, overgreb, undertrykkelse og svigt af børn i en fortid, som ikke er så fjern. Den ikoniske roman Barndommens gade (1943) fortæller om en barsk opvækst for baggårdens proletarunger, og erindringsværkerne Barndom og Ungdom (1967) efterlader heller ikke meget lys over stenbroen.

Tegneserietegneren og forfatteren Line Jensen har med billedbogen Tove − en lille digter kastet sig ud i en overvejende visuel versionering af Tove Ditlevsens egen barndom for børn. Det vidner om et betragteligt mod, når Jensen har valgt at formidle sin fortolkning af Ditlevsens barndom i en enkel billedbogsform, for Ditlevsens barndomsgade er i den grad et folkeeje, som man helst ikke skal tage for let på.