Streaming. The Trial of the Chicago 7 genskaber atmosfæren fra 1968-optøjerne i Chicago, i hvad der føles som en god, lang aften i teatret.
Politisk teater
Det demokratiske partikonvent i Chicago 1968 udviklede sig til optøjer, der selv i et voldsomt år rystede USA. Det var året, hvor Martin Luther King og Robert Kennedy blev myrdet. Der var brændende byer i hele landet. Formentlig var gadekampene i Chicago medvirkende til, at »det tavse flertal« stemte på Richard Nixon, skønt krigen i Vietnam blev større.
Efter valget var der skiftedag i regeringen. For John Mitchell, den nyudnævnte Attorney General (dvs. indenrigsminister), var det vigtigt at give dissidenterne skylden. Systemet indledte, hvad allerede samtiden så som en skueproces. De syv, som blev sigtet, var navne fra den radikale modkultur: Abbie Hoffman, Jerry Rubin, Tom Hayden, Rennie Davis, David Dellinger, Lee Weiner, John Froines og Bobby Seale fra De Sorte Pantere.
Del:
