Armslængde. Politisk indblanding i analyser fra Statens Serum Institut tyder på, at faglige eksperters uafhængighed er truet.

Eksperter i stormvejr

Eksperter i stormvejr

For tiden udspiller der sig en heftig debat om faglige eksperters rolle under coronaepidemien. Foranlediget af de seneste ugers nedlukning af minkfarme, påstande om regeringens magtfuldkommenhed og trusler mod navngivne forskere melder spørgsmålet sig: Hvorfor er uafhængig ekspertise helt afgørende vigtig for samfundet?

I de seneste uger har der tegnet sig et foruroligende billede af, at den uvildige ekspertise i Danmark er truet. For det første kunne TV2 i slutningen af oktober fortælle, at flere forskere, der har deltaget i debatten om coronavirus, har modtaget trusler, hvoraf nogle er endt hos politiet.

Det ligner beskeder fra radikaliserede konspiratorikere, der mener, at forskernes udtalelser om coronakrisen går magthavernes ærinde og er en del af en uspecificeret sammensværgelse. For én af forskerne har truslerne været for meget. Vedkommende har trukket sig fra den offentlige debat og giver ikke længere interviews.

Disse trusler er selvfølgelig stærkt ubehagelige for den enkelte forsker, men de udgør samtidig et angreb på en vigtig demokratisk funktion. At forskere og eksperter har adgang til og mulighed for at kritisere den faglige baggrund for magthaveres beslutninger er helt afgørende for at sikre, at demokratiske afgørelser træffes på et oplyst grundlag.

Politisk indblanding

For det andet kunne Berlingske i en meget urovækkende artikel (den 22. november) vise, at Sundhedsministeriet under coronaepidemien har været langt mere involveret i ledelsen af Statens Serum Institut (SSI), end det har været fremme i offentligheden. Ifølge Berlingske er der oven på en række personalesager i Statens Serum Institut opstået et ledelsesmæssigt vakuum, som ministeriet har udnyttet til at overtage kontrollen. Kilder tæt på forløbet fortæller, at der har været betydelig politisk indblanding i de analyser, som ministeriet har bedt SSI levere, og som efterfølgende er anvendt som fagligt grundlag for politiske beslutninger.

Hvis denne historie er sand, er det stærkt bekymrende. Potentielt er der tale om en undergravning af myndighedernes legitimitet. Myndighederne har brug for at agere partineutralt og uvildigt. De skal have plads til at analysere data, afprøve modeller, indhente eksterne vurderinger og fremlægge råd, der understøtter, men ikke er dikteret af politiske beslutningsprocesser.

For det tredje kunne DR Nyheder (den 22. november) vise, hvordan mistilliden til regering og myndigheder har taget hold i oppositionen. Flere partier kræver, at der oprettes et særligt ekspertpanel, der skal føre tilsyn med regeringens anbefalinger og komme med vurderinger, før nye tiltag indføres. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, udtalte, at sagen om den manglende lovhjemmel ved aflivning af mink »har aktualiseret og understreget behovet for at kigge regering og myndighederne over skulderen«. Det er svært ikke at se det som andet end mistillid til regeringens faglige ekspertsystem.

Stå til regnskab

De tre sager, vi her kort har skitseret, vidner om, at den uafhængige ekspertise befinder sig i et stort stormvejr midt i den største sundhedsmæssige krise i nyere tid.

Man kan sige det ret enkelt: Hvis myndighederne kunne få lov at agere fagligt og med relativ autonomi fra det politiske niveau, ville en stor del af de ovenstående problemer ikke være opstået. Tilliden til myndigheder og eksperter i Danmark er historisk høj. Og det skaber en helt unik mulighed for at træffe evidensbaserede beslutninger på tværs af politiske skillelinjer, så længe anbefalingerne kommer fra uvildige kilder.

Institutioner som Sundhedsstyrelsen, SSI og Lægemiddelstyrelsen skal være bindeled mellem det politiske niveau og den faglige ekspertise. Styrelsernes direktører og topembedsmænd har rollen som formidlere af forskningsbaseret viden og skal samtidig navigere i den politiske virkelighed. Det er gennem styrelserne og deres netværk af forskere og ekspertgrupper, at det er muligt at udarbejde anbefalinger, der sikrer fagligheden i de demokratiske beslutningsprocesser.

Hvorvidt politikerne vælger at lytte til myndigheder og eksperter, er et åbent spørgsmål. Det står enhver politiker frit for at basere sine beslutninger på andre hensyn, end dem embedsapparat og forskere udtaler sig på baggrund af. Men det står ikke politikerne frit for at redigere i analyser eller bestille bestemte konklusioner. I et sundt demokrati skal politikere stå til regnskab for deres beslutninger. Men et sådant regnskab forudsætter, at offentlighed og opposition har adgang til beslutningsgrundlaget.

Del data og modeller

Selvom organiseringen af uvildige rådgivere har fyldt meget i den internationale debat de seneste år, har den fyldt bemærkelsesværdigt lidt herhjemme. I lande som New Zealand, Malaysia, Japan, Sydafrika og Frankrig har regeringerne aktivt sikret armslængde og adgang til uvildige forskningsrådgivere, blandt andet i krisehåndtering. I vores forskning har vi kortlagt disse erfaringer, og der er navnlig to anbefalinger, der skiller sig ud: at styrke den uafhængige ekspertise såvel internt som eksternt i regeringen.

Internt skal man give faglige embedsmænd og videnskabelige rådgivere råderum til at fremlægge anbefalinger, kvalificere beslutninger og åbent dele data og analyser med omverdenen. I praksis kan det gøres på forskellige måder, hvoraf den danske model med arbejdsdeling mellem departement og faglige styrelser i princippet burde være garant for den faglige uafhængighed.

Eksternt bør rådgivning fra uafhængige forskere i højere grad indgå i beslutningsprocessen. Der kan være flere kilder til den eksterne rådgivning: fra individuelle forskere til kommissioner eller rekvireret forskning. En helt afgørende målestok for brugen af ekstern ekspertise er, at uafhængige forskere løbende blander sig i den offentlige debat.

Her kommer vi tilbage til værdien af de forskere, der optræder i medierne. I stedet for et »second opinion«-panel, der skal kigge myndighederne over skulderen, er det langt bedre at lade landets førende forskere vurdere myndighedernes tiltag. Når forskere stiller op til interview, oplyser de os alle sammen om, hvad der er op og ned i komplekse videnskabelige spørgsmål.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at de ikke trues til tavshed. Det er en central præmis for et velfungerende demokrati, at eksperter stiller deres viden til rådighed for offentligheden, og at myndigheder og regering kvitterer ved at lade forskerne få adgang til data og modeller – og derudover gør alt, hvad de kan, for at sikre deres ytrings- og forskningsfrihed.

Side 54



Skribenternes avis

Morten Beiter

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Tine Eiby

Videnskabspodcast