Hvad skal man tage på for at træde nogenlunde let på jorden? Sæk og aske? Labyrintisk i vælde er forvirringen. Ikke engang økologisk bomuld er 100 procent sikkert i orden. Er mink mord eller bæredygtigt? Eller – endnu mere kaotisk – begge dele? Er det dyrs velfærd mod klodens? Den ene etik mod den anden? Til det sidste forsøgte minkpelsen at springe fra sin gamle identitet til en ny. Fra at være den onde kapitalismes ikon til at være en drøm om bæredygtighed. Minkbranchen gentog igen og igen en række fortryllende ord:

Naturlig pels. Lang levetid. Verdens ældste beklædning.