Michel Houellebecqs litterære stil er i sig selv så essay­istisk, at det kan være svært helt at forestille sig, hvordan et essay fra hans hånd ville adskille sig markant fra hans romaner. Franskmanden har i 25 år skrevet fiktion, der sætter samtidens politiske, teknologiske og sociokulturelle problemer under debat i en demonstrativt lakonisk tone uden nogen ansatser til fabuleren eller sproglig pyntesyge.

De essays og klummer, der er samlet i At holde sig i live, udgør imidlertid ikke formfuldendte argumenter, men snarere snapshots af en ung mands intellektuelle udvikling. De er for størstepartens vedkommende skrevet i begyndelsen af 90erne, et årti, hvor Houellebecq i første halvdel forsøgte at finde sin stemme som digter og i anden halvdel brød igennem som romanforfatter. At holde sig i live får dog primært værdi, når den anskues i hele forfatterskabets kontekst, for de enkelte tekster er for størstepartens vedkommende en smule tyndbenede.