Et evighedssekund. Det kan sanses fra sang nr. 1 til sang nr. 601 i Højskolesangbogens 19. udgave. Fra »Den signede dag med fryd vi ser« til »I skovens dybe stille ro«. Den mellemliggende lille myriade vejres bort i overflødighedsglæde. På dagsrejsen gennem dette vidunderværk venter lokketoner, der både dulmer og rusker op. Sælsomst er, når gamle kendinge med geniale gnister melder sig og højst overraskende ikke har været der før. »Solen er så rød, mor«. »Den gamle skærslippers forårssang«. »Barndommens gade«.

Det er første gang, at Harald Bergstedt/Carl Nielsen, Sigfred Pedersen/Kai Normann Andersen og Tove Ditlevsen/Anne Linnet har disse hits med. Tre evergreens nu for alvor folkeeje i den blå bog, hvor guldtrykket på ryggen stadig forkynder »Så syng da, Danmark, lad hjertet tale«. I den nye generøse udgave er transatlantiske perler som Bob Dylans »Blowin’ in the Wind« og Leonard Cohens »Hallelujah« med som sande selvfølgeligheder i en dansk bevidsthed, hvor nu også Isam Bachiri med en tæmmet efterklang af Outlandish dulmer gemytterne med »Ramadan i København«.