Feelgood. Personligheder skal falde i hak, mennesket skal stræbe efter det guddommelige, og så kan det aldrig skade at købe en sexgadget. Tv-værten, terapeuten og teoretikeren analyserer kærlighed.
Det vanvittige brætspil
Stig Møller har aldrig bollet med en kvinde over 27 år, faktisk ikke engang set en sådan krop nøgen. Den sidste person, som den snart 75-årige musiker har haft sex med, var en af »tre 19-årige kraner«, der på hans 50-års fødselsdag dukkede op i tidslommen på Jagtvej, Nørrebro, med en lagkage. Senere, mens han vaskede op, og to af dem gik hjem, lagde den sidste sig i hippiens seng, og 14 dage senere var hun en anden person. »Jeg healede hende,« forklarer Stig, der desværre også kom i en ubehagelig ud af kroppen-tilstand ved samme lejlighed. »Så hang jeg deroppe og så ned på os i sengen. Og det må jeg sgu sige: Det var ikke nogen stor oplevelse. Jeg lå som sådan en stor, hvid dejkrop oven på en Barbie-dukke. Det, jeg så, var bare nok. Slut.«
Jeg har ikke set tv-vært Anders Agger på skærmen, men jeg forstår hans effekt på seerne, når han ubesværet kan omdanne den slags erindringer og pænt udknaldede historier til endnu en betryggende fortælling om kærlighed.
Del: