Klassiker. Filmen efter Günter Grass’ hovedværk står distancen 40 år efter.
En svimmel vals
Det var mørkere tider, da Bliktrommen fik premiere i 1979. Til gengæld var fronterne klart trukket op. DDR var Landet bag Muren. 70ernes terroraktioner var i frisk, forfærdet erindring. Det officielle Tyskland betragtede Hitler som en politisk dæmon, der for længst og med held var uddrevet. Nu begyndte yngre kunstnere at insistere på historien.
Günter Grass’ bog fra 1959 var kanoniseret som nyklassiker. Filmen blev lovprist og modtog en Oscar i 1980. For første gang forholdt en tysk film sig til den nazistiske fortid og mordet på de europæiske jøder. Det blev samtidig drøftet i fælleskulturen, fordi alle skulle se Holocaust, den amerikanske miniserie, som Grass og andre intellektuelle var enige om at foragte.
Del:
