Boogaloo. De bærer Hawaii-skjorter og semiautomatiske rifler og forbereder en ny amerikansk revolution. Sara Maria Glanowski har mødt de berygtede Boogaloo Bois, der på få måneder har forvandlet sig fra obskur internetjoke til national sikkerhedstrussel. Portræt af Amerikas moderne militsbevægelse.
Den anden uafhængighedskrig
Mike Dunn har døbt sin shotgun »tyranudrydderen«. Han spankulerer rundt på trapperne foran Virginia State Capitol i rødblomstret skjorte, cowboystøvler og en Glock 19 på hoften. Det er den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli, coronapandemien har lagt gaderne øde, og butiksruderne i downtown Richmond i Virginia er dækket af plader af krydsfiner som værn mod vrede Black Lives Matter-demonstranter. Foran ham er et par hundrede våbenaktivister troppet op for at forsvare deres ret til at bære skydevåben. Unge knægte i militærbukser, blomstrede skjorter, skudsikre veste med ammunition i lommerne og semiautomatiske AR-15-rifler over brystet. De vifter med sorte flag og hæver papskilte med påskrifter som »Tving os ikke til at blive urimelige« og »Jeg drømmer om Boogaloo« højt over hovedet.
De er militsbevægelsens Generation Z, unge mænd i starten af tyverne, der er vokset op på Instagram og TikTok og dyrker ironisk shitposting og borgerkrigsretorik på nettet. Boogaloo Bois er et mikrokosmos af det yderligtgående USA – fragmenteret og sammenfiltret med usædvanlige alliancer på kryds og tværs.
Del: