Interview. Rich Kids på seksuelt ydmygelsestogt, grinagtige straffe for vold mod kvinder og en ulidelig liberalistguru ved navn Gayn Hand. Monika Fagerholm modtager Nordisk Råds Litteraturpris for sin rasende roman til tiden.
»Vi mangler offerets sprog«
Sidste gang, jeg talte i telefon med Pia Juul, der døde så grusomt for tidligt for en måned siden, var i foråret under karantænetiden, hvor vi sad bøjet over hvert vores bord og oversatte hver vores roman, som begge var kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.
Jeg arbejdede med nordmanden Bjørn Esben Almaas’ Den gode vennen, og Pia med den finlandssvenske forfatter Monika Fagerholms Vem dödade bambi?, og nu, hvor Pia er død som 58-årig, og den 59-årige Monika Fagerholms Hvem slog bambi ihjel? er blevet udnævnt til vinder af den vigtige litteraturpris, tænker jeg tilbage på samtalen i maj.
Del:
