Magtens veje. Hvordan fordriver man ventetiden, mens vi venter på de sidste stemmer? Man genlæser sublime skildringer af veloverståede amerikanske valgkampe.
Tilbageblik på sublime valgkampe
Joe Biden kan snakke, altså virkelig snakke. Når først han kommer i gang, går det over stok og sten. Han gør det lige op i fjæset på Dem, der er ingen prop eller stopklods, han snakker bare, og han gør det hurtigt.
»Det er, som om det har hobet sig op, fordi han stammede, og når det gælder en deal, er det i fuld galop,« skrev den amerikanske journalist Richard Ben Cramer om Joe Biden, dengang han i 1987 først prøvede at blive præsident.
Del: