Selvom titlen Iscenesat natur og liv kan lyde lidt omstændelig, er det ikke mindre end en ren perle af en udstilling, der kan opleves i Frederikssund, hvor Willumsenmuseet viser Ernst Ludwig Kirchner og Jens Ferdinand Willumsen – de sene værker. For hvor bliver man glad, når kunstværk efter kunstværk overrasker i en smuk ophængning og kan afæskes nye vinkler og betydninger. De to kunstnere kendte ikke hinanden, men havde væsentlige fællestræk i liv og værk. Begge følte sig misforståede i deres hjemlande, og begge valge derfor at leve i selvvalgt eksil de sidste mange år af deres tilværelse.

Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) gik fra at være den hurtige, ekspressive og seismografiske storbymaler fra Berlin til at bosætte sig som 37-årig i Davos i de schweiziske alper. Til dels for at få ro på et liv i overhalingsbanen, maleren var afhængig af morfin, alkohol og sovemedicin. Excesserne fortsætter, men dog med bondelivets fortegn. Der danses og nøgenbades og kunstmales, og selvom egnens beboere beundrer kunstnerens grammofon, når den drejer livligt under udskejelserne i laden, synes de fleste lokale vist også, at bohemebondens ankomst er noget af en mundfuld.