Det er dybt tilfredsstillende at læse den canadiske forfatter og Bookerpristager Michael Ondaatjes skarpslebne efterkrigsroman, Krigslys, hvori vi følger en ung mands resignerede og sagtmodige tanker gennem den højdramatiske erindrings vildnis. Det er skrivekunst, som vi kender fra folk som Graham Greene, Philip Roth og Ian McEwan.

Allerede åbningssætningen er lovende: »I 1945 rejste vores forældre væk og overlod os til to mænd, der muligvis var kriminelle.« Forældrene skal angiveligt bo i Singapore, hvor faren er blevet udstationeret for Unilever. Herfra udvikler sig en hemmelighedsspækket historie om et søskendepar på 14 og 16, fortælleren Nathaniel og hans søster, Rachel, der pludselig bliver overladt til sig selv under overvågning af en fremmed mand, som deres mor arbejdede sammen med i brandmeldekorpset og som radio­meddeler under nazisternes bombardementer. De to søskende giver ham øgenavnet Natsværmeren, og en anden dubiøs type, som støder til, går under navnet Lynet.