Sharia. Magtfulde imamer og eftergivende danske myndigheder får kritik efter beretninger om islamiske skilsmissekontrakter, hvor kvinden giver afkald på sine rettigheder. Men man overser problemets rod.
Betinget skilsmisse
Berlingske Tidende har for nylig dokumenteret, hvordan en imam har lagt navn til en skilsmissekontrakt for et muslimsk ægtepar. Kontrakten påberåber sig autoritet ud fra shariaens love, og ud af den fremgår det blandt andet, at kvinden kan miste forældremyndigheden, hvis hun gifter sig igen, hvis hun bosætter sig langt væk fra manden eller bliver handicappet. Hun skal endvidere betale et femcifret beløb til manden for at opnå skilsmisse. Odense Kommune har politianmeldt imamen for psykisk vold. Kvindelige aktivister siger, at fænomenet med den type kontrakter er udbredt. Tidligere på året udgav Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd en rapport, der påpegede alvorlige problemer omkring muslimsk skilsmisse.
Forskere med særlig indsigt i problematikken har argumenteret for, at det ikke så meget er imamerne, der er problemet, som det er normerne i miljøet, kvindernes sociale kapital samt det danske familieretssystem (i form af det såkaldte Familieretshus, det tidligere Statsforvaltningen), der i nogle tilfælde anerkender de asymmetriske aftaler og kompromiser, som parrene tidligere har indgået sammen med en imam. Det fører ifølge forskerne til, at kvinderne lades i stikken. Det danske system er således på paradoksal vis med til at kaste kvinderne i armene på en uretfærdig sharia. Familieretshuset afviser dog denne udlægning.