At opdage verden forfra

Er der noget, der kan ryste en forælders mission som opdrager, er det at erfare, hvor hurtigt børnene bliver digitalt selvkørende, ja overhaler den voksne indenom. Har vi at gøre med et pædagogisk særtilfælde, hvor de ældres viden undtagelsesvis forældes i omgangen med en teknologi, hvis acceleration mod nye horisonter bedre kan kaperes af det fordomsfrie barn? Ikke hvis man skal tro Den uvidende lærer (1987), den franske filosof Jacques Rancières antipædagogiske manifest, som Kunsthal Aarhus netop har fået genudgivet og gjort til afsæt for en udstillingsrække, hvor fem indbudte kunstnere på skift skal tage livtag med Rancières ideer.

I det stadig forbløffende provokerende skrift har den radikalt lighedstænkende marxist (f. 1940) kastet sin opmærksomhed på den halvvejs glemte oplysningstænker, artilleristen og matematikeren Joseph Jacotot (1770-1840). Under et ophold ved universitetet i det belgiske Leuven i 1818 viste Jacotot, at han udmærket kunne få de studerende til at lære fransk, skønt han ikke selv kunne et ord hollandsk. Manglen på et fælles sprog lærer og elever imellem var ligefrem befordrende for læringen. Ultimativt mente Jacotot, at hans elever havde lært fransk blot ved at studere en tosproget udgave af en 1600-talsroman om Odysseus’ søn Telemakos’ rejser.