Kommentar. Hvem siger, at forfattere skal være moralens stemme, og hvorfor bliver vi ved at vende tilbage til litteraturens dumme svin?
Slagmarkens grøde
Nordmændene har nok at se til for tiden.
For det første vil næste uges uddeling af Nobelprisen i litteratur markere 100-året for en af deres tre pristagere gennem historien, og desværre er der ikke tale om Sigrid Undset, dertil må de vente otte år endnu. Jubilaren er Knut Hamsun, der senere videregav den tilhørende guldmedalje med diplom til Joseph Goebbels i kærlig beundring, og hvordan man markerer sådan et jubilæum i 2020, er ikke så ligetil endda. For det andet er der balladen om bænken. Den står idyllisk monteret i Oslos botaniske have og bærer en diskret loddet dedikation til herbariummets fader, den svenske botaniker Carl von Linné, men står det til et flertal i Gamle Oslos bydelsudvalg, skal signaturen slibes væk.
Del: