Middelalderkirkerne præger det danske landskab. De ligger overalt og minder os med deres markante profiler om vores fælles kulturelle baggrund og om en tid, hvor kirken var sognets ubestridte åndelige centrum. Kirken var den nære kirke, og kirkerummet afspejlede en verdensorden med faste rammer, hvor – som forfatteren R. Broby-Johansen i 1947 skrev i bogen Den danske Billedbibel – »Menigheden [var] menneskeheden, hvælvingerne himlen over den«.

Kirken kunne tage sig lille og beskeden ud udefra, men gik man indenfor, stod man i en billedverden, hvor Bibelens fortællinger var skildret med en kraft og en intensitet, der ikke stod tilbage for det, man mødte i de store katedraler sydpå.