Nordenhofjuveler. Med overrumplende, dirrende øm sikkerhed søsætter Asta Olivia Nordenhof sin ambitiøse romanføljeton om Scandinavian Star og alle kapitalismens lig i lasten.

Skibskatastrofal perfektion

Et af de mest nyklassiske digte i Asta Olivia Nordenhofs nyklassiske digtsamling det nemme og det ensomme fra 2013 begynder uimodståeligt og uforglemmeligt sådan her:

»Gid jeg hed torben og havde et lettere liv/ så ville jeg stå fuldstændig gennemkneppet nede i seveneleven/ og undre mig over jeg hed torben og det ikke betød noget hvad jeg hed alligevel/ helt vild og det retningsløse ville være så indlysende«.