De første varsler om en kommende krig mellem mennesker og intelligente robotter betragtes som enkeltstående hændelser, der skyldes fejl i programmeringen af robotterne. Som da en husrobot, der plejer at hente is til sin familie, slår isbarens ejer og hans medhjælper til plukfisk. Eller da en kærlighedsrobot tager en bid af sin herres kind. Eller da automatpiloten på to passager­­fly tager kontrollen over flyene, så de kommer på kollisionskurs. Eller ... I den amerikanske robotforsker Daniel H. Wilsons katastroferoman Robopocalypse er linjerne trukket hårdt op, konfrontationerne følbare.

Krigsårsagen er en professors kamp med superintelligensen »Archos«, som han selv har skabt. Den vil imidlertid ikke samarbejde, men påstår stædigt, at nu er det dens tur: »Jeg vil redde verden fra jer (...) Grønne skove vil komme til at dække jeres byer. Der vil komme nye arter til at fortære jeres giftrester. Liv vil opstå i mangeartet storhed (...) I har opfyldt menneskehedens skæbne og skabt jeres efterfølger. I er udløbet.«