Forskerfejden. I marts i år opstod et enormt hul i ozonlaget, tre gange større end Grønland – og kun to måneder senere var det stort set væk igen. Det passede besnærende godt med den corona-indstillede flytrafik, men der var kun sammenfald, ikke sammenhæng.
Ozonhullets redning
I marts 2020 vakte det opsigt, at ozonlaget over det arktiske område var drastisk formindsket, idet man havde observeret et enormt »ozonhul« tre gange så stort som Grønland. Ozonlagets tykkelse måles i enheden Dobson eller DU, der er opkaldt efter den engelske fysiker Gordon Dobson, som i 1920rne udviklede de første landbaserede instrumenter til måling af ozon i atmosfæren. Grænsen for et såkaldt ozonhul sættes til 220 DU.
Mens det arktiske ozonlag normalt har en tykkelse på 240 DU eller mere, blev det i starten af marts målt til rekordlave 205 DU. Det millimetertynde ozonlag havde det slet ikke godt. Men så, mindre end to måneder senere, kunne World Meteorological Organization (WMO) meddele, at den bekymrende udtynding af ozon i området omkring Nordpolen helt var ophørt. På næsten magisk vis var det gabende sår i det arktiske ozonlag helet.
Del: