Semi-biografiske fortællinger om betydningsfulde kvinder er ofte skåret over samme læst: Kvinde møder modstand, fordi hun er kvinde, og samtidig dyrker hun en hemmelig, forbudt eller umulig kærlighed (ofte men ikke altid befinder hun sig også i et skidt ægteskab).

Den historiske roman Margrete I kunne nemt have fulgt den skabelon, for alle de nødvendige komponenter er til stede i historien om Valdemar Atterdags yngste datter, der samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen.