Kærlige kys
Claus Jacobsen, journalist og forfatter
Jeg mærker det dybt følsomt og bliver stadig varm, når jeg tænker på de kys og kram, som de dejlige piger og kolleger gav både mig og mine mandlige kolleger ved julefrokosten på DR – og senere også på andre arbejdspladser i medierne. Vi gjorde det samme, os mænd til pigerne, uden betingelser – naturligvis. Andet end at vi måske hviskede: Hvor er det dejligt og med de dejlige, kærlige øjne, som også hun viste mig.
Det var kærligt og varmt – erindrer jeg – og det skete da indimellem, at hun og andre kærtegnede ømt min ryg og bagdel, sådan følte jeg det, og jeg gjorde det samme i ny og næ ved dem. Det var socialt, og kollegialt – det var en del af kulturen og det sociale samvær blandt os, kvinder og mænd. Det var med til også at skabe en form for samhørighed på vor arbejdsplads. Det glædede os alle, ikke mindst mig som journalistisk tillidsmand.
Det kan lade sig gøre på smukkeste vis som et vidunderligt og naturligt samvær mellem os mennesker af begge køn. Selvfølgelig uden at blive udnyttet, beregnende og kynisk.
Det er jeg selvfølgelig imod.
Efterretninger
Eva Flyvholm, freds- og forsvarsordfører, Enhedslisten
Det var med stor forundring, at jeg læste Weekendavisens leder den 11. september, hvor chefredaktør Martin Krasnik artigt klapper hælene sammen og holder begge hænder op foran øjnene, når det kommer til skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Enhver burde ellers kunne se, at vi potentielt står med en gigantisk demokratisk skandale: En whistleblower har afsløret, at FE muligvis har indhentet og videregivet massive mængder kommunikation og oplysninger fra og om danske statsborgere. Og tilsyneladende har FE ligefrem undersøgt et af medlemmerne af det tilsyn, der skulle udøve demokratisk kontrol af FE.
Men Krasnik vil åbenbart ikke vide mere. Krasnik mener endda, at det er en dårlig idé, at forsvarsministeren overhovedet indleder en undersøgelse af sagen.
Tænk, at man skal høre det fra en journalist! Endda fra chefredaktøren af Weekendavisen, der ellers har udført et godt stykke journalistisk gravearbejde i forhold til at undersøge og afdække sagen om FE. En besynderlig dobbeltmoral fra chefredaktøren.
For hvis Krasnik virkelig mener, at vores forhold til USA på den måde trumfer ethvert hensyn til demokrati og retssikkerhed, burde han jo have stoppet sine egne journalisters undersøgelser og givet Hans Mortensen med flere mundkurv på.
Selvfølgelig skal vi have en undersøgelse af den dybt alvorlige sag i FE. Og selvfølgelig skal journalister i et demokratisk land afdække en skandalesag som denne. Det er vist på tide, at Krasnik får indstillet sit værdimæssige kompas.
Løftebrud
Emil Brandt Rex, lektor, cand.mag. Ahornvej 1, Lille Næstved, 4700 Næstved
»Det er komplet forkert, tudetosset og decideret dumt at spare på uddannelse,« sagde Mette Frederiksen, daværende oppositionsleder, i 2019 på Aalborg Gymnasium.
De Radikales leder Morten Østergaard stod ved siden af hende og nikkede anerkendende. De har ret på det punkt, og i skolen lærer man stadig, at man skal holde sine løfter, og hvis mennesker ikke stræber efter at stå fast på deres løfter, så underminerer det menneskeligheden.
Det er ofte fristende for politikerne at spare på kultur- og uddannelsessystemet, men det er en forkert prioritering i en tid, hvor vi bliver mere mindre dannede og mindre oplyste, i en tid, hvor det er dannelse og viden, vi har allermest brug for i en verden med fake news og politisk spin. Uddannelses- og forskningsområdet blev beskåret med to procent i 2016, 2017, 2018 og 2019 – det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det medførte, at 1/10 af alle gymnasielærere blev fyret, og samtidig steg antallet af elever markant. Skolerne drænes for ressourcer, og kvaliteten falder.
Denne gang skal pengene tages fra gymnasiernes reklamebudget, men uddannelsesinstitutionerne er selvejende, og de har derfor ikke øremærkede penge til markedsføring.
Jeg kan godt se, at det kan være svært at holde sine aftaler og løfter i en genneminstrumentaliseret tid, hvor vi har svært ved at diskutere indholdet i det, børnene læser, og det, de voksne producerer, men det er et problem, at vi har har fokus på midler snarere end mål.
Omskæring 1
Søren Krause, læge
Jeg er læge, ikke racist eller antisemit. Jeg har stor respekt for det jødiske folk og beklager den forfølgelse, de har været, og stadig er, udsat for. Jeg har mange gode jødiske venner. Jeg har derimod ikke respekt for en ortodoks fortolkning af religion/tradition, som i år 2020 insisterer på at fastholde en tradition om at skære i otte dage gamle drengebørn, og som baserer sig på en mere end 3000 år gammel »pagt« mellem Gud og det jødiske folk. Et indgreb, som i dag forekommer langt de fleste åbenlyst urimeligt.
De asatro må ikke tatovere torshammere på deres børn. Islamister må ikke omskære deres pigebørn, og vi ønsker ikke sharialov i Danmark. »Danskerne«, herunder de kristne, må ikke »tugte« deres børn ved at slå dem, og vi har ligeret mellem kønnene. Hvorfor må ortodokse rabbinere omskære jødiske drenge?
Jeg er uenig med Mette Frederiksen og Venstre og tror, vi gør det jødiske folk uret, når vi ikke fortæller dem, at det er på tide, at de, ligesom alle andre religioner, lærer at tilpasse deres religionsudøvelse til den viden, den tid og det samfund, de lever i.
Omskæring 2
Henrik Simonsen IP Hansens Vej 13, 4000 Roskilde
»Det døgn kunne vi ikke beskytte danske jøder. Det står stadig for mig som noget af det værste, der er sket i mit politiske liv.« Udtaler Mette Frederiksen i interviewet med hende i Weekendavisen den 11. september omkring støtten til omskæring af jødiske drengebørn.
At kæde beskyttelsen af jøder sammen med debatten om omskæring af drengebørn er i mine øjne noget søgt. Det er reelt nok, at det piner den tidligere justitsminister, at vi ikke kunne beskytte jøderne under terrorangrebet mod synagogen tilbage i februar 2015. Måske det også piner den daværende justitsminister, at sikkerheden omkring synagogen, efter at terroristen om eftermiddagen havde angrebet Krudttønden, var nedprioriteret? Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt fortalte, at politiet straks tog ud til synagogen for at beskytte den. Der gik tre timer, og der blev sendt to betjente af sted uden våbenerfaring. Derudover var justitsministeren øverste ansvarlig for den manglende sikkerhed ved debatarrangementet i Krudttønden. Her havde Lars Vilks Komiteen bedt om at få opgraderet sikkerheden i kølvandet på terrorangrebet mod Charlie Hebdo. Det afviste politi og PET. Meget kunne formodentlig være undgået, hvis man fra starten havde posteret bevæbnede vagter uden for Krudttønden.
Omskæring 3
Allan Silberbrandt, Frederiksberg
Minoriteter har ofte en indbygget seismograf, som registrerer selv små rystelser i samfundet. Når flertallet begynder at trampe, især i takt, skal mindretallet passe på.
Verner Møller har igen i Weekendavisen den 11. september kastet sig ind i diskussionen om omskæring. Han er imod omskæring af drenge. Og den holdning er han i sin gode ret til. Hvad han derimod ikke har ret til, er at slippe uantastet fra at nedgøre jøder og muslimer og deres kulturelle eller religiøse bevæggrunde for, hvordan de lever livet. Det er ubehageligt at læse Verner Møllers nedladende holdning til verdens muslimer og jøder, som han skriver »lider af en vrangforestilling« om den gud, de tror på.
Jeg gætter på, at Verner Møller aldrig har tilhørt en religiøs eller etnisk minoritet her i Danmark og derfor ikke har nogen anelse om, hvordan det føles, når et flertal træder på mindretallets hoved eller hals.
Så derfor et par spørgsmål: Du skriver (om samme sag på Island), at »kun et par hundrede jøder og et par tusind nyligt tilflyttede muslimer« ville blive berørt af et forbud.
Betyder det, at hvis man kun er et par hundrede, eller man er tilflyttet for nylig, må man finde sig i, at en grundlæggende del af ens (fremmede) kultur bliver forbudt?
Du skriver også: »Det ortodokse jødiske samfund i Brooklyn udstationerede sågar en ung rabbiner med ørekrøller og hele pibetøjet.«
Spørgsmål: Hvad er »hele pibetøjet«? Stor, kroget næse? Et skulende udtryk og en stor tegnebog? Forklar, forklar.
