Der er helt sikkert nogle, der bare graver det ned i haven,« siger Nikolaj Vølver fra Tavex på Københavns Hovedbanegård om nogle af de kunder, han sælger guldbarrer til. Tavex er en af de større forhandlere af såkaldt investeringsguld i Danmark, og Nikolaj Vølver fortæller, at interessen for guld er øget betydeligt i den senere tid. Især på købssiden, selv om guldprisen aldrig har været højere, nominelt set.
I begyndelsen af august var guldprisen oppe i 2075 dollars, godt 13.000 kroner, for en såkaldt troy ounce på 31,1 gram, og målt i kroner er guld steget med 29 procent siden nytår. Men det er ikke bare coronakrisen eller håbet om en hurtig gevinst, der driver salget, siger Vølver.
»Vi ser en del pensionister – eller børn af pensionister – der køber guld for at undgå at have penge stående til negativ rente i banken. Vi har også et større kundesegment, der er meget skeptisk over for bankerne og vil have noget fysisk. Og guld har stor historisk værdi.«
Tavex har afdelinger i flere lande, og det er tydeligt, at Danmark og resten af Skandinavien halter efter i interessen for guld, siger Vølver.
»Der sælges mest guld i Bulgarien og Polen, måske fordi det er lande, hvor man bedre kan huske virkeligt dårlige økonomiske tider.«
I Storbritannien og USA er det også mere udbredt at investere i guld. Her er der ligefrem et ord for folk, der holder særligt meget af guld som investering og typisk nærer en vis skepsis over for centralbankerne. Man kalder dem gold bugs. Et britisk magasin, MoneyWeek, der henvender sig til små private investorer, anbefaler briterne at have 5-15 procent af deres formue i guld, og der er reklamer for guldmønter i Storbritanniens aviser og magasiner.
Uro på markedet
De sidste 200 år har London-gaden Hatton Garden været det travle centrum for Storbritanniens handel med smykker, ædelsten og ædelmetal. På fortovet keder sikkerhedsvagterne sig, og butikkerne ligger tomme hen. Kun et sted er der kø: foran Cooksons Trade Counter. Denne butik er langtfra den eneste guldbarreforhandler i Hatton Garden, men det er den eneste, hvor man kan komme ind fra gaden uden at skulle forklare sit ærinde til en gammeldags dørtelefon, og det er tilsyneladende populært.
Tom Mountford er manager i Hatton Garden Metals, der er en af områdets lidt mere diskrete forhandlere af investeringsguld, og han er ikke overrasket over den fornyede interesse for guld. Det er historisk betinget, mener han.
»Hvis der er usikkerhed i markedet, så køb guld for at bevare dine værdier.«
Mountford har set en betydelig stigning både i antallet af købere og sælgere den sidste tid.
»Folk flytter deres penge fra mere usikre investeringer til guld. Guld har altid været en sikker havn,« fortæller han og kaster et hurtigt blik på kameraet, der overvåger butikken. »Og vores venterum er fyldt.«
Professor Kevin Dowd fra Durham Universitet i England har længe interesseret sig for, hvordan man bevarer sin købekraft. På spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening at sætte penge i guld, er han ikke i tvivl:
»Ja, det giver god mening. Det er ret normalt andre steder i verden, og det er et klassisk sted at flytte pengene hen, når der er krise, især i Asien og Mellemøsten. Det er mere usædvanligt i en skandinavisk kontekst.«
Ifølge Dowd er efterspørgslen på guld tydeligt koblet til den nuværende økonomiske usikkerhed:
»Guld er et aktiv, som folk flygter til, når der er betydelig makroøkonomisk uro. Det så vi også under finanskrisen. Med de meget lave renter er folk nødt til at overveje, hvad der er en sikker anbringelse af pengene. Man har ikke lyst til at sætte alle pengene i aktier, og med de lave renter er obligationer ikke særligt attraktive. Så i den kontekst har faste aktiver såsom guld en vis tiltrækning.«
Dowd gør opmærksom på, at vi for tiden befinder os i en situation, der falder ganske langt uden for pensum. De lave renter er et af problemerne: Før finanskrisen var det utænkeligt med renter på et par procent eller under, sådan som vi har haft det i Vesten i de sidste ti år. Men tidligere lå renterne typisk på nogle procent, og det var altid tanken, at vi skulle nå det leje igen.
I princippet skulle lave renter tilskynde folk til at få pengene ud at arbejde og samtidig forhindre, at folk undlader at bruge penge, så priserne falder og derved yderligere tilskynder til, at man holder på pengene og skaber en deflationscyklus. Men selv med de nuværende meget lave renter holder folk igen med forbruget, og i juli forudså Europa-Kommisionen, at inflationen i EU ville være på blot 0,6 procent i 2020.
»Centralbankerne har malet sig selv op i et hjørne, og spørgsmålet er, om de lave renter er det nye normale. Og i så fald: Hvor langt kan de falde? I Storbritannien er renten tæt på nul, og hvis den falder yderligere, må man forvente, at folk vil have kontanter. Så for at have meningsfulde negative renter bliver man nødt til at afskaffe kontanter. Hvis man ikke vil det – og derfor ikke rigtigt kan benytte sig af negative renter – så har centralbankerne kun én mulig knap at dreje på, og det er at justere mængden af penge i omløb,« siger Dowd.
En forøgelse af pengemængden rummer altid en vis risiko for inflation. »Der er folk, der taler om et valg mellem is og ild. Is beskriver et scenarie, hvor der er deflation, mens ild er hyperinflation. I øjeblikket er vi tættest på is-scenariet og kan kigge med bekymring på pengemængden, der i øjeblikket udvides voldsomt, især i USA,« siger Dowd.
Dæmp guldfeberen
Med dagens guldpris er værdien af al verdens guld blot en tredjedel af værdien af det amerikanske aktiemarked, og meget af det ligger tungt og godt i dybe bankbokse og er i modsætning til aktier ikke til at få fat i på nogen måde. Guld er et nicheprodukt, og fysisk guld er alt andet lige sværere at købe og sælge end aktier. Det giver heller ikke noget afkast. Og før guldfeberen får fat, er det værd at huske, at hvis man købte guld mellem 2011 og 2013, sad man med et tab på op mod 30-40 procent, lige indtil coronakrisen begyndte at vise tænder i det tidlige forår. Det er ikke helt uden grund, at de fleste danskere for længst er hoppet af guldvognen.
I Aalborg har finans- og formuerådgiver Lena Louise Vestergaard fra De Uvildige for eksempel ikke mærket meget til den stigende guldpris. Hendes rådgivning har heller ikke ændret sig i forhold til det gule metal.
»Vi anbefaler som udgangspunkt ikke investering i guld og slet ikke som den eneste investering. Helt generelt mener vi, at det er en god idé at sprede sine investeringer over forskellige aktiver såsom aktier, obligationer og ejendom. Guld og andre råvarer kan sådan set godt være en del af den spredning, men det er ikke noget, vi anbefaler, for historisk set har andre aktiver været bedre investeringer,« siger hun.
For Vestergaard er det de negative bankrenter, der er blevet lagt mærke til rundtomkring.
»Psykologisk set har de negative renter betydet rigtigt meget. Mange af vores kunder er blevet opdraget til, at det er en god ting at have penge stående i banken,« siger Vestergaard.
Men det føles ikke længere så sikkert med penge i banken, når der lige så stille bliver færre af dem.
