En seng på hospitalet i 2008. Lone Franks far ligger for døden. »Han trækker vejret meget stille,« skriver hun, »ind og ud, ind og ud, ind og ud. Til sidst bare ud.«

Mødet med den sidste milepæl vender tilbage seks år senere under hendes kærestes sygdom og tidlige bortgang. Tabet rammer hende uden varsel som en endeløs vinter og fører til endnu mere ensomhed og snart også til håbløshed.