En malebog er omtrent noget af det mest kedelige og ligegyldige, man som voksen kan komme i tanke om. Selvfølgelig kan børn både træne farvelære og finmotorik gennem kunstneriske malebøger, men genrens vedvarende popularitet kan nok alligevel bedst forklares ud fra dens beskæftigelsesterapeutiske funktion. Billeder af torneroseslotte og tilhørende vandfarver kan optage og aflede et fireårigt barns opmærksomhed – i hvert fald for en kortere periode.

Med Milles malebog relancerer Louis Jensen og Lilian Brøgger en af børnekulturens mest trivialiserede genrer og gør malebogen til et fuldgyldigt billedbogsværk. Der er desværre ikke plads til, at det læsende barn selv maler i bogen, men efter endt læsning har man lyst til at efterligne bogens tegninger og tilblivelsesproces. Samværet om at male og digte fremstår i bogen som et forbillede for intergenerationelt samvær på et nutidigt barns præmisser.