En chance til

Det er altid rart, at nogen interesser sig for det, man laver. Og Weekendavisen har siden 2018 interesseret sig for intensive læringsforløb. Og primært LøkkeFondens. Det er vi glade for. Men vi undrer os over den ensidige dækning. Og den negative tilgang til et projekt, som udelukkende handler om at tilbyde nogle udfordrede drenge en gratis hjælpende hånd. En hånd, der ud fra drengenes resultater, drengenes selvopfattelse samt drengenes forældre bekræftes at være særdeles værdifuld.

Danmark bruger årligt et trecifret milliardbeløb på børne- og ungeområdet. Alligevel er der mange danske unge, der ikke realiserer deres potentiale.

Mange af disse risikerer at havne i en restgruppe, der aldrig får gennemført en uddannelse og dermed risikerer at falde uden for fællesskabet.

I oktober 2018 var der ifølge Undervisningsministeriet omtrent 45.000 unge i Danmark i alderen 15‐ til 24 år uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Det svarer til næsten syv procent.

Denne gruppe har markant større risiko end resten af befolkningen for at få et ustabilt liv med en masse negative følgevirkninger for både individet og samfundet.

Især drengene halter efter pigerne på en lang række parametre, når eksempelvis dobbelt så mange drenge som piger går ud af folkeskolen uden funktionelle læsefærdigheder. Når drengene får lavere karakterer samt lever mere på kanten. Det ses for eksempel ved, at 40 procent af mænd mellem 25 og 29 år, der ikke har bestået matematik i folkeskolen, har en dom.

LøkkeFonden blev stiftet tilbage i 2012. Siden da har langt over 1000 drenge været igennem vores projekter.

Vi har nydt stor opmærksomhed – i første omgang omkring vores projekter.

DrengeAkademiet kan være en løsning for nogle af de udfordrede drenge, som samfundet ikke har kunnet løfte. I de senere år er intensive læringsforløb blevet afprøvet og løbende udviklet. Der har i de første år været en bred opfattelse af, at deltagerne rykkede sig flere »læringsår« på blot nogle få uger. Vi har efterfølgende kunnet konstatere, at den måde, som både forskere og vi selv tolkede de første års resultater, var for optimistiske. Så lad mig endnu en gang slå fast, at det er et langt, sejt træk for udfordrede drenge at forbedre sig. Og der findes ikke en mirakelkur.

LøkkeFonden har siden 2012 udviklet og tilpasset DrengeAkademiet og siden 2017 opskaleret mentorordningen, da al forskning nu peger på, at netop dette har en stor betydning for den langsigtede effekt.

I effektevalueringen, som Weekendavisen den 7. august 2020 henviste til i artiklen »Hop på stedet«, kan man læse, at der er en markant forskel på deltagende drenge årgang 2015-2016 sammenlignet med 2017-2018-årgangen, hvor der bredt set spores en positiv effekt.

Det ses blandt andet ved, at 17 procent flere DA-drenge bliver erklæret uddannelsesparate i 9. klasse i forhold til kontrolgruppen (17 procent – beskrevet som otte procentpoint i rapporten). Det er vi selvsagt glade for. Med tanke på, at 40 procent af mænd mellem 25 og 29, som ikke har bestået matematik i folkeskolen, har en dom, er det især værd at bemærke, at flere drenge består folkeskolen ved at have deltaget på DrengeAkademiet. På trods af, at LøkkeFonden har påpeget disse positive resultater, mener Weekendavisen åbenbart stadig, at projektet er nyttesløst.

Ydermere beskriver rapporten, at der i de senest målte årgange (2017/2018) har været fremgang i drengenes resultater sammenlignet med tidligere år. Det er vi glade for. For det betyder, at ikke bare drengene lærer noget, men også LøkkeFonden. Fra 2017 har vi investeret massivt i mentorordningen. Fokus har siden 2017 været på en gruppementorordning, individuel opfølgning, forældrevejledning samt fritidsjobindsats.

Vi må også konstatere, at drengenes sociale og personlige kompetencer som for eksempel selvværd er lige så vigtigt som faglighed. Altså at tro på sig selv. At kunne begå sig. Vores tilgang er, at personlig og social trivsel i alle tilfælde går forud for faglige resultater. Men det kan jo være, at Weekend­avisen er uenig i dette. De bemærker det i alle tilfælde ikke.

Yderligere er det interessant at bemærke, at årgang 2019 har forhøjet selvværd syv måneder efter camp, hvilket er beskrevet i en kvantitativ rapport fra Oxford Research.

Desuden beskriver Rambøll i sin kvalitative evaluering, at LøkkeFondens arbejde med karaktertræk (personlige og sociale kompetencer) kan medvirke til, at drengene har et positivt langsigtet udbytte.

Glædeligt er det også, at drengenes forældre i høj grad bekræfter de positive resultater i de nyligt udgivne rapporter. LøkkeFonden har spurgt samtlige forældre omkring deres oplevelse af at have haft deres søn på DrengeAkademiet i årene 2017-2019. Det fremgår tydeligt af de svar, vi modtog, at deres sønner har haft et stort udbytte af forløbet, når 142 ud af 142 vil anbefale DrengeAkademiet til andre. Når 110 af disse mener, at de i høj grad/meget høj grad har haft et positivt udbytte af forløbet, og 101 forældre i samme grad vurderer positiv virkning på selvværdet. Sidstnævnte er, som beskrevet ovenfor, uvildigt bekræftet af Oxford Research.

Vi har selvfølgelig forelagt Weekendavisen alt dette, før artiklen blev bragt den 7. august.

LøkkeFonden har også inviteret Weekendavisen ned for at opleve DrengeAkademiet, men de har valgt ikke at deltage. LøkkeFonden har ligeledes opfordret Weekendavisen til at tage kontakt til deltagerne (drenge og/eller forældre) for at spørge ind til deres oplevelser, men har ikke fundet dette relevant. Det var øjensynligt nyttesløst for LøkkeFonden at gøre Weekendavisen opmærksom på dette.

Drenge, som har været udfordret fagligt, eller på anden vis er sakket bagud i (skole-)systemet, for­tjener en chance til. Den chance tilbyder LøkkeFonden. Gratis. Dette tilbud kan kun lade sig gøre på baggrund af donationer fra private og fonde, og selvom vi ikke har svar på alle løsninger, så mener vi i al ydmyghed, at vi har en del af dem.