Mich Vraa er en af Danmarks fornemmeste litterære oversættere, og han har i de senere år også gjort sig bemærket med trilogien om slavetiden i Dansk Vestindien. I sin seneste bog vender han så at sige kikkerten om, så han nu ser på det fremmede igennem en ærkedansk kolonialhandel midt i H.C. Andersens hjemlige Odense. Historien, afslører han i et efterord, er i grunden baseret på hans families egen.

I Vaniljehuset følger læseren skomagerens søn Dusinius Dick, som vokser op i Odense. Han er født som den tolvte i en søskendeflok, heraf det særprægede fornavn. Fattigdommen i barndomshjemmet giver ham ambitioner om at komme op og frem i verden. Han vil have rigdom, anseelse, anerkendelse. Som otteårig laver Dusinius sine første handler. Han køber billigt, han sælger dyrt, han ser muligheder. Først laver han sprællemænd. Men allerede få år senere køber han et vred vanilje på et skib, der lægger til kaj ved havnen i kanalen, der forbinder Odenses nordlige udkant med havet. Vaniljehandlen er – og bliver – den unge mands bedste handel. Med en profit på cirka 500 procent får han blod på tanden. Han grundlægger sit selskab, Vaniljehuset, som stormer frem indhyllet i en hørm af eksotiske krydderier.