Det er nok for radikalt at sige, at Malene Ravns forfatterskab er splidagtigt med sig selv, men efter fire romaner tegnes i hvert fald et billede af sært tvedelte ambitioner og aspirationer.

De to første romaner, Det eneste rigtige (2014) og Mia (2016), var præcise, nærmest nådesløse, psykologiske studier i kompliceret kvindeliv. De to næste, I dine øjne (2018) og den aktuelle Hvor lyset er, er derimod begge historiske researchromaner baseret på autentiske mandeskæbner.