Fodspor. Den undseelige billedbog Her gik Victoria tager afsæt i døden og fortæller om et meningsfuldt liv. En fuldstændig sekulær skildring af døden, som alligevel aldrig hensætter børnelæseren i håbløshed.
Historien om en mor
Småbørnsforældre burde være udødelige. At vokse op i tryghed er en vedtagen menneskeret, men det moderne samfunds mange klageinstanser er desværre temmelig unyttige, når det drejer sig om døden. Hver dag mister bedsteforældre, forældre og børn livet, selvom alle i samfundet gør deres ypperste for at forhindre det.
Coronapandemien har tilført os alle en ny bevidsthed om egen dødelighed, og ethvert børnehavebarn er i dag opmærksom på risikogrupper og nødvendig forebyggelse, men at døden faktisk er uden for kontrol, at den er uafvendelig og ofte rammer helt tilfældigt, er stadig svært at tale om.
Del: