Vadested. I næste uge overtager Tyskland formandskabet for EU. Aldrig har ambitionerne været større. Det har udfordringerne – eller problemerne, om man vil – heller ikke.
Nu er det Angelas tur
Når man sidder i den roterende restaurant i tv-tårnet på Alexanderplatz, bliver man ikke sjældent indhyllet i den berlinske himmels skyer. Når EUs roterende formandskab den 1. juli bliver overdraget til Tyskland, er forventningerne billedligt talt også skyhøje:
»Der er tale om en historisk unik situation på et kritisk tidspunkt. De næste seks måneder hører muligvis til de vigtigste i EUs historie. Her er det virkelig storartet, at det nu er det største og mægtigste medlemsland, der skal styre tingene,« lød det forleden fra den kendte bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev i Die Zeit.
Del:
